søndag den 21. december 2008

Projekt "bedre helbred"

Dette projekt er det jeg vil have allermest fokus på her i starten af 2009. For at realisere mine mål kræver det mere energi - og det får jeg kun ved at blive sundere og mindre stresset.

Jeg kæmper med et vægtproblem - da jeg vejede mest stoppede vægten på 128 kg. Ved regelmæssig motion og mindre fastfood er vægten faldet til pt. 120 kg.

Mit mål er at tabe 20 kg. yderligere - min højde gør at det er min ideelle vægt.

Jeg har afmeldt medlemsskab af fitness-center, da jeg alligevel sjældent gik derned. Så i stedet for at hjælpe mig, gav medlemsskabet mig blot endnu mere stress og dårlig samvittighed.
Og så sparer jeg 400 kr. om måneden!

Jeg har så investeret i en Nintendo Wii med Fitness-pakke - det går lidt dårligt i spænd med mine økonomiske mål, men jeg betragter det som en investering og det koster mindre end et års medlemsskab af fitnesscenter - det er sjovt, fleksibelt og så giver det faktisk god motion.

Derudover dyrker jeg holdsport på motionsplan, det er sjovt, men yderst effektivt, da det er en ret konditionskrævende sport. De allerførste gange sortnede det for mine øjne, men nu er jeg ved at finde formen.

Af andre ting jeg gerne vil opnå i løbet af de 365 dage er en Lasik-operation, jeg bruger i øjeblikket kontaktlinser, men det er et værre bøvl og så er det jo en månedlig omkostning man gerne ville være foruden.

Sidst men ikke mindst har jeg et par tænder som godt kunne tåle et eftersyn og vil gerne have bleget dem.

Delmål:

  • Nedgang i vægt på 1 kg. hver 14. dag 2 kg. pr. måned - det er realistisk og målbart
  • Op på 30 min. Wii Fit hver dag inden udgangen af Januar - det skal holdes året ud.
  • Deltage i min. 3 gange holdsport om måneden - gerne flere
  • første kvartal skal lasik undersøges - hvis økonomien er til det skal det gennemføres
  • Tandlæge inden udgangen af Januar har en tand der skal ud og sandsynligvis 2 huller
Når det er kogt ned til delmål og over lagt ud på 365 dage ser det slet ikke så uoverskueligt ud. Alle delmål er realistiske, økonomien kan dog spænde ben for Lasik-operationen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar